VIDENSPRODUCERENDE SKOLER

AGORA arbejder aktuelt med projektetVidensproducerende skoler.

Projektet Videnproducerende skoler er et fælles skoleudviklingsprojekt mellem 7 kommuner; Frederikshavn, Hjørring, Randers, Sønderborg, Vejen, Viborg og Aalborg – med deltagelse af ca. 2 skoler pr. kommune og 1 vejledernetværk i Sønderborg. Endvidere deltager UCN med henblik på at opsamle viden. 

Projektet startede i foråret 2015 og løber til efteråret 2018.
Projektets ide: Skolen som videnproducerende organisation.

For at kunne indfri folkeskolereformens mål er det nødvendigt, at medarbejdere i folkeskolen kan anvende både forskningsbaseret viden og ikke mindst andre kolleger/fagfællers viden og erfaring på nye måder i løsning af kerneopgaven: elevernes læring og trivsel.

Vi ved fra forskningen, at det er svært for lærere og pædagoger, hvorfor dette projekt netop sætter fokus på, hvordan disse processer kan ske.


At se skolen som en videnproducerende organisation indebærer blandt andet, at:

  • Skolerne er aktive i at skabe viden om god praksis
  • Der tages udgangspunkt i, at den viden som skolerne har og får brug for: 
    - enten allerede findes på skolerne eller findes andre steder, men først bliver anvendelig, når den afprøves i praksis og evalueres
    -eller bør udvikles på skolerne.
  • Man arbejder ud fra idéen om, at man er bedre forberedt til at adaptere andres viden, når man selv har produceret og formidlet sin egen viden
  • Den enkelte medarbejder er nysgerrig på og undersøger effekten af sin egen praksis
  • Videnproduktion er midlet til at skabe synlighed og klarhed om, hvad eleverne lærer, og hvordan denne læring skabes. Forskning viser, at videnproduktion bidrager positivt både til øget effekt for eleven, stolthed hos medarbejderen og dennes oplevelse af tilknytning til organisationen. Samtidig vil udvikling af videnproducerende kultur arbejde direkte med skolereformens mål om at styrke tilliden og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.

Projektet har en fælles hjemmeside hvor de deltagende skoler deler viden og inspiration kan hentes: Læs alt om projektet her: http://www.videnproducerendeskoler.dk

Her kan du se Andreas Granhof Juhl holde et oplæg om Den vidensproducerende skole - Hvad er prøvehandlinger og prototyper og hvordan kan de bidrage til organisationsudvikling?: 

Eksempel på en prøvehandling:

Hele projektet følges af et forskningsteam. Læs forskningsprotokollen her: https://drive.google.com/file/d/0ByY3jeUaj6m1Njg2RVM5enllX3M/view

Er du interesseret i at arbejde mere systematisk med videnproduktion på din skole eller i din organisation er du meget velkommen til at kontakte Andreas Granhof Juhl eller Katrine Copmann Abildgaard for yderligere oplysninger.